Kaffemøde med kaffe/kage, hyggeligt samvær og spændende oplæg om Hjernetræning
Kaffemøde med plads til hygge og oplæg af Pia Odgaard:
Hold Hjernen Frisk
Føler du, at hukommelsen af og til er lidt rusten? Kniber det indimellem med balancen? Er detsvært at holde overblikket?
Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående, ved du så, hvad du kan gøre for at holde hjernen frisk?
Det er der rigtig mange forskellige bud på og vi vil snuse til en af måderne.
Ud fra ny viden om, hvordan hjernen er plastisk, har forskere fundet ud af, at hjernen kan vedligeholdes v.h.a. bevægelse, sang og logiske udfordringer.
Eksperter har derfor sammensat to beslægtede programmer til hjernetræning, SANS, som tager udgangspunkt i dans og sang samt SMART-træning, som er bevægelser koblet med en logisk overbygning.
Ideen er hverken, at man skal kunne danse til en guldnål eller synge som en operasanger, men udelukkende at man er med på konceptet for at udfordre hjernen.
Jeg fortæller lidt om hjernesundhed, og sammen afprøver vi både SANS- og SMART træning.
Vær forberedt på, at vi måske kommer til at grine undervejs.
Der kræves ingen forudsætninger andet end lyst til at prøve, men tag gerne behageligt tøj/sko på, som du kan bevæge dig i.
Vi mødes over kaffe og kage på en onsdag. Der er et oplæg på programmet, hvis vi har kunnet finde en person, som vil dele sin viden, sit liv, sin interesse med os.
Det kan være én af vores egne seniorkvinder, eller en gæst udefra.
Du må gerne sende forslag ind til os på tisvildehuset@gmail.com, hvis du sidder med en god ide.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 15. april 2026 kl. 15:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 15. april 2026 kl. 14:00
Sted
Idrætshuset
Tisvilde Bygade 35
3220 Tisvildeleje
Arrangør
Tisvildehusets Seniorkvinder 60Plus
Tlf. +45 20289850
tisvildehuset@gmail.com
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser